Skip to the content

At få barn under uddannelse

Hvordan det er at få et barn under uddannelse er et ofte stillet spørgsmål. Jeg tænker egentlig ikke, at der er noget definitivt svar på spørgsmålet. Det er jo faktisk meget individuelt. For mig gav det god mening og gør stadigvæk. Et af de helt store plusser er klart, at man ikke har en arbejdsgiver at stå til regnskab for. Studielivet er jo ekstremt fleksibelt. Man kan komme og gå, som det passer (sådan er det i hvert fald på jurastudiet). Så når Carl er syg (hvilket han jo faktisk har været ekstremt meget) så er det enormt rart bare at kunne blive hjemme.

Når det så er sagt - så må jeg ærligt indrømme, at jeg troede at det havde været nemmere at jonglere studieliv med babytøj og bleer. Men omvendt er der også sket enormt meget med mig - sådan på den helt personlige front. Da jeg ventede Carl havde jeg faktisk besluttet mig for slet ikke at gå op barsel (jeg blev klogere og måske også en anelse mere realistisk). Jeg er og har altid været en kæmpe karriere kvinde. Jeg går altid kompromisløst efter det , som jeg gerne vil opnå. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg her 1 år efter skulle gå hjemme på orlov - men sådan er det altså nu engang og jeg fortryder det på ingen måde.

^Her var jeg i uge 28 med ekstrem kvalme, en brækpose og en bachelor rigere ;)

Tiden skal nok komme igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg skal nok komme derhen. Der hvor der er en mening med , at jeg skal være. Men tingene har ændret sig og jeg drømmer faktisk slet ikke om den advokat-vej, som jeg gjorde da jeg gik på barsel med et 12-tal i min bachelor. (Fuck janteloven, min makker og jeg havde brugt hele vores liv på den - og den er faktisk blevet udgivet som en artikel siden hen). Dengang var der ingen anden vej for mig. Jeg havde det perfekte studiejob - som jeg nu har sagt op. Jeg er slet ikke sikker på , at det er det jeg skal. I hvert fald ikke lige nu. Lige nu vil jeg bare nyde min selvstændige rejse, som jeg har skabt med mine søstre. Jeg brænder for det selvstændige erhverv og at være min egen ‘chef’. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet - at vi ville skabe så stor en succes, som vi har formået at gøre med caféen (det skal ikke lyde blærerøvsagtigt , for jeg er normalt faktisk ret beskeden). Men jeg føler, at jeg har lov til at være stolt af , hvad vi har opbygget det sidste år og den bølge vil jeg ride videre på inden jeg om en måned står overfor at skulle vælge, hvorvidt at jeg mine bøger til jurastudiet igen skal læse eller sælge.

Jeg kom lidt ned af en sidevej. Et af flere spørgsmål var jo, hvorvidt at jeg synes om man skal blive mor under studie eller ej. Jeg må ærligt krybe til kors - for jeg kender ikke svaret. Jeg er selv ved at finde min egen vej. Men jeg ved, at tiden nok skal finde svaret for mig. 

Følg din mavefornemmelse - ingen kender dig bedre end dig selv, bare husk altid at have dig selv med!