Skip to the content

Om at få barn under uddannelse

Et ofte stillet spørgsmål er om jeg har været glad for at være blevet mor under min uddannelse?

Jeg tænker egentlig ikke, at der er noget definitivt svar på spørgsmålet. Det er jo faktisk meget individuelt. For mig gav det god mening og gør stadigvæk. Et af de helt store plusser er klart, at man ikke har en arbejdsgiver at stå til regnskab overfor. Studielivet er jo ekstremt fleksibelt. Man kan komme og gå, som det passer (sådan er det i hvert fald på jura). Så når Carl er syg (hvilket han jo faktisk har været siden, at han blev født) så er det enormt rart bare at kunne blive hjemme. Det er helt klart det største plus, ved at få barn under udannelse.

Når det så er sagt - så må jeg ærligt indrømme, at jeg troede at det havde været nemmere at jonglere studieliv med babytøj og bleer. Men omvendt er der også sket enormt meget med mig - sådan på den personlige front. Da jeg ventede Carl havde jeg faktisk besluttet mig for slet ikke at gå op barsel (jeg blev klogere og måske også en anelse mere realistisk). Jeg er og har altid været en kæmpe karriere kvinde. Jeg går altid kompromisløst efter det , som jeg gerne vil opnå. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg her 1 år efter skulle gå hjemme på orlov - men sådan er det altså nu engang og jeg fortryder det på ingen måde.

 

Tiden skal nok komme igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg skal nok komme derhen. Der hvor der er en mening med, at jeg skal være. Men tingene har ændret sig og jeg drømmer faktisk slet ikke om den advokat-vej, som jeg gjorde da jeg forsvarede min bachelor og gik på barsel. Dengang var der ingen anden vej for mig. Jeg havde det perfekte studiejob - som jeg nu har sagt op. Jeg er slet ikke sikker på , at det er det jeg skal. I hvert fald ikke lige nu. Lige nu vil jeg bare nyde min selvstændige rejse, som jeg har skabt med mine søstre. Jeg brænder for det selvstændige erhverv og at være min egen ‘chef’. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet - at vi ville skabe så stor en succes, som vi har formået at gøre med caféen (det skal ikke lyde blærerøvsagtigt , for jeg er normalt faktisk ret beskeden). Men jeg har lov til at være stolt af , hvad vi har opbygget det sidste halve år og den bølge vil jeg ride videre på inden jeg i foråret står overfor at skulle vælge, hvorvidt at jeg mine bøger til jurastudiet igen skal læse eller sælge.

Jeg kom lidt ned af en sidevej. Et af flere spørgsmål var jo, hvorvidt at jeg synes om man skal blive mor under studie eller ej. Jeg må ærligt krybe til kors - for jeg kender ikke svaret. Jeg er selv ved at finde min egen vej. Men jeg ved, at tiden nok skal finde svaret for mig.