Skip to the content

10 ting du (måske) ikke vidste om mig

  1. Jeg er født, og opvokset i Odense, men har boet 2 år i Mexico. Min familie og jeg var udstationeret i forbindelse med min fars arbejde. Min kærlighed til Mexico er enorm, og jeg bestræber mig på at besøge mine veninder 1 gang om året. Min veninde skal giftes til marts, og jeg går stadig og håber på, at vi kan komme derover. Det kræver blot en anelse mere planlægning med en baby, som er 3 måneder (på det tidspunkt).

 

  1. Jeg ser ikke fjernsyn /serier. Jeg fik mit første fjernsyn af mine forældre i 18 års fødselsdagsgave. Og det var altså ikke fordi, at jeg havde ønsket mig det. Da Christian flyttede ind hos mig for et par år siden, havde jeg ingen tv pakke.

 

  1. Jeg læser jura på kandidaten. Jeg var 4 år om at tage min bachelor pga. en hjernerystelse, som gjorde, at jeg var nødsagtet til at holde 1 års orlov (det kommer der et indlæg om, da der er flere af jer, som har efterspurgt mit forløb).

 

  1. Mandag er en af mine favorit dage. Det bunder ud i mandagsmad og tradition. Jeg elsker traditioner og at tilbringe tid med min familie. Derfor har vi i min familie en mandagstradition med mine bedsteforældre. Det har vi haft, siden jeg gik i børnehave, hvor de altid hentede mine søstre og jeg. Efter børnehave/skole kørte vi ud og fik kage et sted i byen, inden vi sammen handlede og kørte hjem, og lavede mad. Alle sammen sammen. Efter vi er blevet ældre og flyttet hjemmefra, mødes vi stadigvæk allesammen sammen, hver mandag hos mine forældre. Så har mine bedsteforældre handlet, også hjælpes vi ad med at lave mad. Det er en tradition, som betyder rigtig meget for mig. Jeg prioriterer ALTID at være til mandagsmad. Også er det en tradition, som jeg håber at kunne tage med mig, nu hvor jeg selv skal stifte familie.

 

  1. Jeg er utrolig blufærdig. Faktisk sådan helt vildt blufærdig. Og jeg har virkelig virkelig issues ved tanken om at skulle føde, imens jeg er split og ragende Hans Jørgen… Foran så mange mennesker. Mine håndflader begynder allerede at svede ved tanken. Det er VIRKELIG en grænse, som skal brydes. Jeg har endda prøvet at finde løsninger på, hvordan jeg på en eller anden måde kan have noget form for tøj på… Bare en lille bitte bluse, måske?

 

  1. Jeg har en pænt stor tatovering på mit venstre håndled med teksten ”Viva La Vida”. Dybt - i know. Jeg fik den lavet i Miami Ink, da jeg var 17 år gammel. Jeg fik den lavet dengang jeg rejste hjem fra Mexico, og den betyder faktisk utroligt meget for mig. Teksten er flettet sammen med et mønster fra et mexicansk postkort. Et mønster tegnet af en mayaindianer.

 

  1. Jeg vil gerne have mange børn og en minibus. Jeg skal som minimum have 4. Og af en eller anden grund har jeg på fornemmelsen, at det bliver drenge allesammen. Nu må vi se. I hvert fald vil jeg lige have min kandidat, inden jeg har tænkt mig at skyde flere ud. Jeg er heldigvis ikke så gammel.

 

  1. Jeg laver sjældent mad og lever gerne af rugbrød.

 

  1. Min livret er McDonald’s – rettere sagt, en Happy Meal med 4 nuggets. Hver gang de bag kassen spørger mig, om det er til en dreng eller pige – svarer jeg altid: ”dreng”. Så ved personen bag kassen nemlig ikke, at den er til mig :).

 

  1. Jeg bryder mig ikke om julemad og risalamande. Jeg får derfor altid noget andet mad. Sidste år fik jeg pil selv rejer.

Instagram