Skip to the content

Jeg mangler en ærlig graviditetsbog

Jeg mangler en ærlig graviditetsbog. En bog, hvori jeg kan finde svar. Ærlige svar. Kærlige svar. Svar på, hvordan min krop reagerer når den er under ombygning.. Jeg mangler ikke de fordomsfulde eller fordømmende. For slet ikke at tale om de bagkloge (oftest dem afgivet af min egen mor). Jeg mangler en ærlig og en lille smule kærlig graviditetsbog. En bog der kan fortælle mig, at det er helt normalt at mine brystvoter vokser til dobbelt størrelse og mit tandkød bløder som ind i helvede hver gang min tandbørste så meget som nærmer sig min underlæbe. For slet ikke at tale om den halsbrand, som liiidt for ofte efterlader mig stående klokken kvart i kvalme i en form for hunde-stilling, mens gårsdagens spaghetti bolo lige gør opmærksom på sig selv for 10. gang. Umiddelbart synes jeg heller ikke at kunne finde steder, hvor der forsikres om, at det er helt normalt at komme ud fra toilettet med armene helt oppe over hovedet. Fordi man har aflagt et af de større besøg. En sand sejr at overvinde den forstoppelsen. Charmerende. I know. Men come on, vi sidder jo alle ned og skider. Og hvor blev krampebeskrivelsen af? Den synes også at være ikke eksisterende. Den fremgår i hvert fald ikke af de bøger/artikler, som jeg har læst. Jeg vågner ofte med et sæt kl 4.45, fordi min højre lægmuskel kramper, som havde jeg løbet et maraton 4 gange. Jeg må endnu engang op at stå. Denne gang er det dog ikke for at synke aftensmaden, men alene for at stå for enden af sengen og lave diverse udstrækningsøvelser. Indtil jeg har larmet tilpas meget, og Christian må tage over. Vende mig om på ryggen og presse min fod langsomt mod gulvet.

Jeg mangler ikke bare en ærlig graviditetsbog. Jeg mangler en bog der roser mig, i stedet for at banke mig oven i hovedet med alt det jeg ikke må. Jeg er sgu da godt klar over, at jeg ikke skal vælte mig i hindbærbrus, marsbarer og MC Donald's pommes fritter. Eller sværte hele mit ansigt ind, som dengang jeg skulle til Søndersø halbal. Men jeg er altså også af den opfattelse, at man godt kan drikke en cola, så længe det blot er i en mere moderat mængde.

Generelt synes jeg, at vi kvinder skal blive bedre til at rose hinanden. Om man er gravid eller ej. Det gælder sgu faktisk hele banden. Vi er så bagkloge. På hinandens vegne. Hele tiden. Ja, jeg skriver vi. For jeg er ikke hellig. Jeg er præcis ligesom dig. Men ærlig talt. Hvorfor er der ikke nogle der roser mig? Roser mig for ikke at have drukket alkohol i snart 6 måneder? Det er sgu da godt gået (hvis jeg selv skal sige det). Aperolstinenser er altså ikke for sjov. Det kræver vedholdenhed og hårdt arbejde! I stedet for et skulder klap, får jeg bare at vide, at nu er det ikke længere dine egne behov. Du er gravid Cille. Og du skal for fremtiden altid tænke på en anden før dig selv. Og nu er det ikke for at være flabet, men det havde jeg altså opfanget. Den der med tilsidesættelse af egne behov. De har ligesom været pænt tilsidesat efter halsbranden tog til for et par måneder siden.

Vi roser heller ikke hende, som stopper med at ryge. I stedet får hun en ordentlig omgang bagklogsfakta kastet i hovedet. Efterfulgt af en længere smøre om, hvordan hun kunne have været holdt op et par måneder før hun så meget som begyndte at tænke på at få en baby. Lad os da i stedet hejse glasset og lykønske hende og sige ved du hvad, hvor er det bare godt gået!! Hurra for dig, din baby og dine lunger.

Den seneste tid har jeg haft følelsen af, at gøre alting forkert. Jeg var ved at blive overfaldet verbalt, fordi jeg havde skrevet inde i et graviditetsforum at jeg spiste fetaost...? Om jeg da overhovedet ikke havde tænkt på, at mælken deri kunne være upasteuriseret..... Jeg blev lidt stødt over det. Og måtte simpelthen blot smide: My body, my rights-kortet. Jeg har ikke noget imod, at folk er lidt mere påpasselige med ting og sager, nu hvor det er en baby de bager. Jeg forstår godt, at man gerne vil være lidt mere OBS! på, hvad man får kørt indenbords. Men helt ærlig. Tag nu lige en slapper. Og ros mig i stedet for, at det ikke er den upasteuriserede feta, jeg morgen, middag og aften i mig lapper.

Så kære graviditetsbogs forfatter:

Jeg ønsker mig en ærlig graviditetsbog der batter! Hermed min lille bøn. Om end siderne af graviditeten ikke altid er lige køn.

Instagram